"Shirley" af Charlotte Brontë, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1849). 3/5 stjerner.
Med udgangspunkt i Robert Moore, en hård arbejdsgiver og en gradvist fattig fabriksejer, begynder Charlotte Brontë sin anden roman. Robert Moore har arvet sin fars dybt forgældede virksomhed, og han er fastsat på at omvende gælden til profit og derved genskabe sin families sociale status. Men han er omgivet af uroligheder og optøj, delvist fordi han styrer sine ansatte med stålhånd, og delvist fordi Englands industrielle udvikling i det nittende århundrede forårsagede mange forandringer og megen tumult.
For at opnå alt det, han drømmer om, er Robert nødt til at overveje et fordelagtigt ægteskab, selvom det er imod hans principper og også imod hans hjerte. Han forsøger desperat at fornægte en gradvis forelskelse i den forældreløse og fattige Caroline Helstone, og vender i stedet blikket mod den karismatiske og selvstændige arving, Shirley Keeldar. Og således begynder en konflikt at tage form.
Med udgangspunkt i Robert Moore, en hård arbejdsgiver og en gradvist fattig fabriksejer, begynder Charlotte Brontë sin anden roman. Robert Moore har arvet sin fars dybt forgældede virksomhed, og han er fastsat på at omvende gælden til profit og derved genskabe sin families sociale status. Men han er omgivet af uroligheder og optøj, delvist fordi han styrer sine ansatte med stålhånd, og delvist fordi Englands industrielle udvikling i det nittende århundrede forårsagede mange forandringer og megen tumult.
For at opnå alt det, han drømmer om, er Robert nødt til at overveje et fordelagtigt ægteskab, selvom det er imod hans principper og også imod hans hjerte. Han forsøger desperat at fornægte en gradvis forelskelse i den forældreløse og fattige Caroline Helstone, og vender i stedet blikket mod den karismatiske og selvstændige arving, Shirley Keeldar. Og således begynder en konflikt at tage form.
“Strange that grief should now almost choke me, because another human being's eye has failed to greet mine.”
"Shirley" var en bemærkelsesværdig tung bog at læse. Den tog mig flere dage og en hel uge om at læse; og undervejs følte jeg ofte, at jeg havde læst i den i flere timer for blot at konstatere, at jeg kun havde læst i et kvarter. På trods af Brontës indbyggede dramatik, minutiøst velskrevne prosa og komplicerede kærlighedshistorie, var det ikke en bog, der nogensinde formåede at fange mig eller for alvor involvere mig. Under min læsning befandt jeg mig hele tiden på overfladen af en bog; og ikke i midten af en historie.
Måske er problemet, at bogen over sine 702 sider ender med at favne utrolig bredt. Tre tematiske plotlinjer bliver introduceret men aldrig helt forenet, og bevægelserne mellem de forskellige karakterer og deres forskellige problemer føles drastiske, usammenhængende og klodsede. Bogen begynder med at være en skitsering af England under Napoleon-krigene, og Brontë maler et dramatisk billede af den industrielle krise, der opstod i forbindelse dermed, og påviser tydeligt hvilken effekt krisen har på arbejdere såvel som arbejdsgivere. Derefter skifter romanen drastisk retning, og begynder at bearbejde Caroline Helstones spirende kærlighed for Robert samt hans undertrykte betagelse af hende. Da Shirley Keeldar introduceres i bogens midte, skifter Brontë atter fokuspunkt og eksemplificerer via Shirleys selvstændige væsen en stærk feminisme; som Roberts jagt efter hendes penge, og ikke hende som person, er med til at problematisere.
Således bevæger bogens plot sig frem og tilbage; det ene øjeblik sidder Caroline og stirrer ud af sit vindue efter et glimt af Robert, det næste er Roberts nyimporterede maskine under angreb fra vrede arbejdere, og før man ved af det, er Shirley sengeliggende med en bekymrende sygdom som et middel til at tilvejebringe en helt ny kærlighedshistorie. Uanset hvor hurtigt Brontë skifter mellem sine plotlinjer, og uanset hvor hårdt hun arbejder på at flette dem sammen, føles det ikke rigtigt; snarere unødvendigt kompliceret.
"Shirley" var en bemærkelsesværdig tung bog at læse. Den tog mig flere dage og en hel uge om at læse; og undervejs følte jeg ofte, at jeg havde læst i den i flere timer for blot at konstatere, at jeg kun havde læst i et kvarter. På trods af Brontës indbyggede dramatik, minutiøst velskrevne prosa og komplicerede kærlighedshistorie, var det ikke en bog, der nogensinde formåede at fange mig eller for alvor involvere mig. Under min læsning befandt jeg mig hele tiden på overfladen af en bog; og ikke i midten af en historie.
Måske er problemet, at bogen over sine 702 sider ender med at favne utrolig bredt. Tre tematiske plotlinjer bliver introduceret men aldrig helt forenet, og bevægelserne mellem de forskellige karakterer og deres forskellige problemer føles drastiske, usammenhængende og klodsede. Bogen begynder med at være en skitsering af England under Napoleon-krigene, og Brontë maler et dramatisk billede af den industrielle krise, der opstod i forbindelse dermed, og påviser tydeligt hvilken effekt krisen har på arbejdere såvel som arbejdsgivere. Derefter skifter romanen drastisk retning, og begynder at bearbejde Caroline Helstones spirende kærlighed for Robert samt hans undertrykte betagelse af hende. Da Shirley Keeldar introduceres i bogens midte, skifter Brontë atter fokuspunkt og eksemplificerer via Shirleys selvstændige væsen en stærk feminisme; som Roberts jagt efter hendes penge, og ikke hende som person, er med til at problematisere.
Således bevæger bogens plot sig frem og tilbage; det ene øjeblik sidder Caroline og stirrer ud af sit vindue efter et glimt af Robert, det næste er Roberts nyimporterede maskine under angreb fra vrede arbejdere, og før man ved af det, er Shirley sengeliggende med en bekymrende sygdom som et middel til at tilvejebringe en helt ny kærlighedshistorie. Uanset hvor hurtigt Brontë skifter mellem sine plotlinjer, og uanset hvor hårdt hun arbejder på at flette dem sammen, føles det ikke rigtigt; snarere unødvendigt kompliceret.
“If men could see us as we really are, they would be a little amazed; but the cleverest, the acutest men are often under an illusion about women: they do not read them in a true light: they misapprehend them, both for good and evil: their good woman is a queer thing, half doll, half angel; their bad woman almost always a fiend.”
Men der er også gyldne øjeblikke og særdeles velskrevne passager at finde i "Shirley". Mange af Brontës karakterer udgør materiale til dybdegående karakterstudier med deres nuancerede sind og stærke principper. Særligt personen bag bogens titelnavn, Shirley Keeldar, er en naturkraft, der gennemsyrer hele romanen med sin energi, værdighed og intelligens. Shirley er en kvinde, som bryder normerne; hun lever selvstændigt, og hun tager stædigt sine egne beslutninger om sit eget liv. På trods af talrige frierier nægter hun at gøre sig til et objekt i mandens verden; hun vil hverken giftes på grund af penge eller magt, men derimod kun af sit eget valg, under sine egne principper. Shirley er en androgyn karakter, der er i stand til at påtage sig mandens rolle i det nittende århundrede, og med hende skabte Charlotte Brontë en lille revolution og en vedvarende forandring, der endnu har betydning i vores nutid. Før udgivelsen af "Shirley" blev navnet Shirley betragtet som værende et mandenavn (hvilket Brontë også forklarer i sin roman ved at skrive, at Shirley blev døbt det navn, som hendes far ville have givet til sin søn), og således påbegyndte Brontë omvendningen af navnebestemmelsen. I dag betragtes Shirley naturligt som et kvindenavn.
Bogens anden hovedperson, Robert Moore, er også en interessant karakter i en interessant situation. Robert Moore er en presset mand, der som resultat presser andre, og derved forkaster sine principper mere og mere i et spinkelt forsøg på at klamre sig fast til sin fars arv, sin families ære og sin egen drøm. Hans splittede kærlighedsforhold bringer ham i et stort dilemma, men samtidig skaber det også bogens svageste punkt. For det var særligt i kærlighedsplottet, at min tålmodighed forsvandt, og bogen haltede. Caroline Helstones engleblide sind kombineret Robert Moores egoistiske prioriteringer, gjorde kærlighedsseancen til en utroværdig læseoplevelse – og jeg er hverken imponeret eller medrevet af Brontës endelige løsning.
Det er svært for mig at bedømme en så opdelt og sammensat bog. Hvad der føles som tre separate diskussioner samles i denne bog til én og bliver til en mærkeligt blanding af puslespilsbrikker, der ikke helt passer sammen. Jeg holder ufatteligt meget af Brontës karakterer, hendes samtidsrelevante tematikker og hendes smukke ord, men min helhedsopfattelse er kun en skygge af, hvad den burde og kunne være. De tre stjerner symboliserer en form for kompromis, som jeg har forsøgt at indgå med en bog, hvis bestanddele jeg værdsætter, og hvis helhed jeg mangler.
Men der er også gyldne øjeblikke og særdeles velskrevne passager at finde i "Shirley". Mange af Brontës karakterer udgør materiale til dybdegående karakterstudier med deres nuancerede sind og stærke principper. Særligt personen bag bogens titelnavn, Shirley Keeldar, er en naturkraft, der gennemsyrer hele romanen med sin energi, værdighed og intelligens. Shirley er en kvinde, som bryder normerne; hun lever selvstændigt, og hun tager stædigt sine egne beslutninger om sit eget liv. På trods af talrige frierier nægter hun at gøre sig til et objekt i mandens verden; hun vil hverken giftes på grund af penge eller magt, men derimod kun af sit eget valg, under sine egne principper. Shirley er en androgyn karakter, der er i stand til at påtage sig mandens rolle i det nittende århundrede, og med hende skabte Charlotte Brontë en lille revolution og en vedvarende forandring, der endnu har betydning i vores nutid. Før udgivelsen af "Shirley" blev navnet Shirley betragtet som værende et mandenavn (hvilket Brontë også forklarer i sin roman ved at skrive, at Shirley blev døbt det navn, som hendes far ville have givet til sin søn), og således påbegyndte Brontë omvendningen af navnebestemmelsen. I dag betragtes Shirley naturligt som et kvindenavn.
Bogens anden hovedperson, Robert Moore, er også en interessant karakter i en interessant situation. Robert Moore er en presset mand, der som resultat presser andre, og derved forkaster sine principper mere og mere i et spinkelt forsøg på at klamre sig fast til sin fars arv, sin families ære og sin egen drøm. Hans splittede kærlighedsforhold bringer ham i et stort dilemma, men samtidig skaber det også bogens svageste punkt. For det var særligt i kærlighedsplottet, at min tålmodighed forsvandt, og bogen haltede. Caroline Helstones engleblide sind kombineret Robert Moores egoistiske prioriteringer, gjorde kærlighedsseancen til en utroværdig læseoplevelse – og jeg er hverken imponeret eller medrevet af Brontës endelige løsning.
Det er svært for mig at bedømme en så opdelt og sammensat bog. Hvad der føles som tre separate diskussioner samles i denne bog til én og bliver til en mærkeligt blanding af puslespilsbrikker, der ikke helt passer sammen. Jeg holder ufatteligt meget af Brontës karakterer, hendes samtidsrelevante tematikker og hendes smukke ord, men min helhedsopfattelse er kun en skygge af, hvad den burde og kunne være. De tre stjerner symboliserer en form for kompromis, som jeg har forsøgt at indgå med en bog, hvis bestanddele jeg værdsætter, og hvis helhed jeg mangler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar