fredag den 28. juni 2013

"The Time Traveler's Wife" af Audrey Niffenegger

"The Time Traveler's Wife" af Audrey Niffenegger, fra forlaget Vintage, udgivet i 2005 (org. udgivet i 2003). 3/5 stjerner.

"The Time Traveler's Wife" er en kærlighedshistorie, der undviger al logik og almindelig forventning. Henry DeTamble og Clare Abshires liv er uundgåeligt sammenfiltret, og deres kærlighed breder sig over både tid og sted. 
På grund af en genetisk sygdom kastes Henry rundt i tiden, når han udsættes for stressede situationer. Med en håbløs uforudsigelighed besøger han sin egen fortid eller får et sjældent glimt af den fjerne fremtid. Oftest bliver han dog draget til en fredfyldt eng, hvor en lille pige venter forhåbningsfuldt på ham - og han befinder sig således overfor sin egen kone som 6-årig. 

We laugh and laugh, and nothing can ever be sad, no one can be lost, or dead, or far away: right now we are here, and nothing can mar our perfection, or steal the joy of this perfect moment.” 

Det er pudsigt, hvordan en bog kan trække i uendelige langdrag, udgøre en tungsindig kamp mod de glidende øjenlåg og være en sand pinsel at komme igennem; for derefter at foretage et uforudset krumspring og slutte med så inddragende toner, at al besværet bliver glemt. Det er altid de sidste, afsluttende ord, der farver hukommelsen, og afgør hvordan man husker en bog. En god slutning er i stand til at blænde og hypnotisere, og henkaste de første kapitler i evig forglemmelse. I virkeligheden er det nok en smule misledende. 
Og lige præcis slutningen i "The Time Traveler's Wife" efterlod mig åndeløs efter flere hundrede siders kedsomhed. På et udefinerbart punkt under min læsning ændrede mine panderynker sig til tårespor. Bogen holdte mig vågen efter det sænkede nattemørke, og jeg lagde den fra mig med fugtige øjne. De sidste hundrede sider var en perfekt blanding af interessante filosofier, yndige formuleringer og følelser med en desperat dybde. Jeg kunne have levet i de sidste kapitler for evigt. 
Den forblændende slutning udøvede dens magi, og jeg overvejede at bedømme bogen med fem stjerner og alverdens ros - men så kom jeg i tanke om begyndelsen og midten af romanen, og overvejede at give den to stjerner i stedet. 
Sandheden er, at langt størstedelen af min læsning gik med at tælle sidetal ("nu har jeg kun trehundrede sider tilbage...") og gabe. Niffeneggers roman føles alt andet end velbalanceret i dens struktur, og selvom læseren bliver belønnet for sine kvaler med et sandt festfyrværkeri af en slutning, kræver det en urimelig styrke at nå dertil. 

I look at him, look at the book, remember, this book, this moment, the first book I loved, remember wanting to crawl into it and sleep.

Niffeneggers skrivestil er betagende og besættende; flere af sætningerne har en særlig lyrisk rytme, som er værd at nedskrive og gemme for evigt. Desværre er hendes karakterisering en anelse vag, og især Clare var problematisk for mig at holde af.  Jeg sukkede ofte over hendes mangel på selvstændighed samt hendes usympatiske og overfladiske håndtering af konflikter.
Jeg nåede aldrig at danne mig en endelig konklusion af Clare og Henrys kærlighedsforhold. Deres sammenviklede skæbner, fra barndom til voksenliv, skaber en forståeligt stærk tilknytning, og indeholder en dyrebar pointe om, hvordan andre kan influere og forme en som person. Deres forhold er dog præget af en sær form for determinisme; ofte lyder det som om, de bliver forelskede, fordi de ved, at de alligevel vil ende sammen. Svækkelsen af den frie vilje udgør en langsom optrevling af deres kærligheds troværdighed.

Time is priceless, but it’s Free. You can't own it, you can use it. You can spend it. But you can't keep it. Once you've lost it you can never get it back.” 

Det skærer en smule i mit hjerte at indtaste denne bog under kategorien 'science fiction'. Henrys tidsrejser fungerer først og fremmest som en metode til at beskrive og undersøge karaktererne fra flere tidshorisonter. Niffenegger bevæger sig frit rundt i Henry og Clares opvækst; deres livs højdepunkter og afgrøfter demonstreres, og deres gradvise personlighedsdannelse påvises. De mere højtflyvende aspekter i Henrys tidsrejseri udforskes knap nok. Science fiction-elementet er mest af alt blot byggestenen til den strukturelle ramme. 
Historiens kerne hviler måske i virkeligheden hverken på tidsrejser eller kærlighed. Jeg læser "The Time Traveler's Wife" som en historie om ungdom og alderdom - en smuk redegørelse for, hvordan livet kan udarte sig, og hvordan en enkelt person kan udgøre forskellen for adskillige menneskeliv. 

20 kommentarer:

  1. Hver gang jeg ser navnet Audrey Niffenegger, kommer jeg til at tænke tilbage på en uduelig hjælp i en boghandel.
    Hun sagde decideret: "Hende der Heffegnegger kan jeg altså ikke finde noget med, og ham der Steffen er der heller ikke".
    Steffen som hun ledte efter hedder nu altså Stephen King. Men han er jo heller ikke særlig kendt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahahaha! Heffegnegger og Steffen - det lyder næsten som et forbryderpar.TAK for dagens gode grin :'D

      Slet
  2. Åh The Time Travelers Wife.. Både bogen og filmen har fået mig til at græde en syndflod! Men jeg er fuldstændig enig. Slutningen er noget nær episk, resten af romanen, er en dødbider at komme igennem, og flere gange var jeg ved at opgive, simpelthen fordi jeg ikke kunne se hvordan slutningen kunne være bedre, men jeg holdt i, og det reddede det hele, dog har jeg også kun læst bogen én gang, for de mange hundrede sider er svære at komme igennem, og hvis man allerede kender slutningen, så er luften lidt gået af ballonen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, du er enig med mig. Jeg var klar til at udråbe den som en favorit, da jeg nåede til slutningen; men da jeg erindrede de lange optakt-kapitler, blev jeg pludselig atter i tvivl.
      Det ér en god bog. Den er både rørende og smuk - men jeg synes, den er enormt vildledende og mærkelig i sin komposition. Og så er jeg lidt utilfreds med Clare og Henrys forhold. Men måske er det bare en effekt af de lidt mærkelige omstændigheder med tidsrejseri.

      Slet
  3. Jeg var ret begejstret for bogen - fra start til slut. Var meget fascineret af tidsrejseaspektet og tænkte på, hvor fedt det kunne være at rejse tilbage i tiden og gi' et par råd med på vejen til ens yngre jeg. Jeg morede mig især over kapitlet, hvor Henry som voksen lærer sig selv som barn kunsten at være en lommetyv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er virkelig også fine aspekter involveret i Henrys møder med ham selv. Det er både lidt sørgmodigt og lidt pudsigt.

      Slet
  4. Åh, jeg skal have mig en god bog inden august, hvor jeg skal til USA i tre uger, måske dette er den rigtige for mig :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne da godt tænkes, det var denne, du skulle have fat på så! Den har bestemt mange gode kvaliteter, selvom jeg tvivler lidt på dens komposition. Men alle har forskellige oplevelse; og jeg ved, der er mange, der elsker den.

      Slet
  5. Tak! Jeg er så heldig at min altan vender mod øst, så vågner nærmest hver eneste dag til solskin, fuglesang og blomster over det hele. Det er herligt.

    Er egentlig ret overrasket over at blomsterne stadig er i live.. har ikke specielt grønne fingre n__n"

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor fantastisk - og gennemført idyllisk. Så starter morgenerne altså også bare enormt smukt.

      Slet
  6. Hvor ser du bare fin ud på det første billede :) Meget smukt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød. Mange tak :)

      Slet
  7. Jeg elsker den virkelig! Mindes ikke jeg syntes den var svær at komme igennem dengang jeg læste den og det er bestemt én af minde yndlingsbøger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre! Det er nemlig også en fin bog; jeg havde bare lidt besvær med den. TIl gengæld ved jeg, der er mange, der elsker den usigeligt højt :)

      Slet
  8. Jeg tror jeg havde det lidt ligesom dig med 'The Time Travelers Wife'. Havde hørt rigtigt mange rosende ord, men jeg fandt den bare ret lang og til tider kedelig! Men slutningen var simpelthen så fin!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. I forhold til de mange stjerner der pryder den på Goodreads, blev jeg en anelse skuffet over tempoet. Jeg har intet imod et stilfærdigt handlingsforløb; men når det strækker sig over 400 sider, før der begynder at ske noget, er det en anelse trivielt, synes jeg.

      Men slutningen er virkelig fin, og bogen har på den måde også lidt at byde på. Jeg er glad for, at jeg har fået den læst - men jeg tror aldrig, jeg vil læse den igen.

      Slet
  9. Hmmm, elsker alt med tidsrejser. Burde nok læse denne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du elsker tidsrejser, kunne det godt tænkes, du ville holde af denne. Selvom det egentligt bare er en kærlighedshistorie med tidsrejserne som en slags 'twist' :)

      Slet
  10. Hvor ville jeg gerne læse den, bare for at kunne læse slutningen. Den lyder nemlig ret god, men jeg tror desværre ikke, at jeg vil nå så langt, hvis jeg begynder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Slutningen er virkelig også det hele værd. Men måske ville du slet ikke have samme oplevelse som jeg. Der er nogen, faktisk mange, der elsker denne bog fra start til slut. Jeg blev bare ikke overbevist..

      Slet